Mens den amerikanske whistleblower Edward Snowden i form af en lifesize papfigur kiggede på fra sidelinjen, diskuterede blandt andre medlem af retsudvalget for Socialdemokraterne, Astrid Krag, og juridisk konsulent for Amnesty International, Claus Juul, den nye offentlighedslovs indvirkning på behovet for whistleblowere i Amnestys bod på Folkemødet.

Whistleblowere er sat i verden for at belyse problemer, der ellers aldrig ville komme frem, mener Claus Juul. Når politikerne begrænser adgangen til informationer, der kan belyse disse problemer, stiger behovet for whistleblowere derfor ligeledes proportionelt.

Den nye offentlighedslov, som på nogle punkter har begrænset adgangen til aktindsigt, skulle efter Claus Juuls mening rulles tilbage. Men når det er, som det er, skal der skabes rammer, der gør det muligt at få de her informationer ud, når reglerne bliver brudt, siger han.

Skal gøres overflødige

Astrid Krag var i sin tid som sundhedsminister var med til at stemme offentlighedsloven igennem.

- Jeg synes, at udmeldingen om, at nu kan man mørklægge alt og gemme sig bag loven, er en overdrivelse. Det kan jeg slet ikke genkende, siger hun.

Hun siger samtidig, at diskussionen om whistleblowere foregår på forkerte præmisser. Det handler nemlig slet ikke om at gøre det lettere at offentliggøre fejl og mangler.

- I bund og grund er whistleblowere et udtryk for, at der et eller andet sted er et problem. Vi skal have skabt en kultur, der gør whistleblowerne overflødige, siger hun.

Hvis det skulle vise sig, at offentlighedsloven alligevel udgør et problem, vil det ifølge Astrid Krag blive belyst, når den indenfor et par år skal evalueres.

Helt så optimistisk omkring evalueringen er Claus Juul dog ikke.

- Det er forbandet svært at evaluere, når man ikke ved, hvad man går glip af, siger han.