Dele af industriforliget, som blev præsenteret søndag, bliver formentlig kopieret i de øvrige aftaler om nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Det gælder eksempelvis højere pension og flere penge på fritvalgskontoen.

Det siger Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOs) ved Københavns Universitet.

Men også de lønstigninger, som industriens parter er blevet enige om, sætter niveauet for lønstigninger på de øvrige områder.

- Det forlig, der er lavet, signalerer stabilitet, og at dansk økonomi er stærk. Der ligger nogle lønstigninger på mindstebetalingssatsen, som giver et signal om, at det ikke er en kriseoverenskomst, siger Søren Kaj Andersen.

Overenskomsterne på industriens område er mindstelønsoverenskomster. Det betyder, at overenskomsten fastsætter en laveste grænse for lønnen, mens den enkelte medarbejders løn forhandles lokalt i virksomheden.

Det betyder reelt, at langt størstedelen af de ansatte på industriens overenskomster får en højere løn end den, der er angivet som mindstebetaling.

Alligevel sender stigningen i mindstelønnen et signal om den økonomiske ramme, mener Søren Kaj Andersen.

Industriens parter er blevet enige om, at mindstebetalingssatsen stiger med 3,75 kr. i 2025 og 3,50 kr. i 2026 og 2027. Sammenlagt stiger mindstelønnen fra 136,15 kr. til i alt 146,90 kr. i overenskomstperioden.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2023 aftalte man en historisk høj stigning af mindstelønnen på 9 kroner over to år. Her foregik forhandlingerne, efter at inflationen var steget voldsomt og havde udhulet lønmodtagernes købekraft.

Derfor mener Søren Kaj Andersen, at stigningen i de kommende år i højere grad skal sammenlignes med den, man aftalte i 2020 med en stigning på 7,5 kroner over tre år.

- Der er et signal om, at der er rum til lønstigninger. Vi er ikke oppe i det leje, vi var, da vi stod på bagkanten af en kæmpe inflationsbølge i 2023. Men vi ligger højere end i de overenskomster, der blev indgået før, siger han.

Overenskomsterne er treårige og rækker frem til 1. marts 2028.

Foruden en stigning i mindstelønnen er parterne også blevet enige om, at arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger med ét procentpoint til 11 pct. fra 1. maj 2025. Desuden stiger fritvalgskontoen, som kan bruges til eksempelvis flere fridage eller øget pension.

Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank peger på, at det endelige udkomme af industrioverenskomsten først kendes efter de lokale lønforhandlinger, hvor der kan tages hensyn til, at nogle virksomheder har det bedre end andre.

- Men de fleste prognoser ser også en lønvækst på 3-3,5 pct. i den kommende tid. Og det passer meget godt med industrioverenskomsten, siger han.

- Holder det stik, så skulle det gerne betyde en stigende realløn. Med en inflation på cirka to procent betyder det, at købekraften stiger med cirka en procent om året.

Det svarer til, hvad niveauet var før årene med høj inflation og høje lønstigninger.

- Der er en masse udfordringer og farer, der lurer ude i verden. Men når man ser på Danmark, er der vækst og høj beskæftigelse, og virksomhederne er optimistiske. Så det er ikke så skidt endda, siger han.

- Det handler jo om - som man har forsøgt her - at finde en balance mellem at være påpasselig i en usikker tid men heller ikke male fanden på væggen.

Han peger på, at de kommende lokallønforhandlinger kan tage højde for, at nogle virksomheder er mere pressede end andre over de ting, der foregår i verden, herunder risikoen for en toldkrig.