I stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro kom regeringen fredag med et form for skriftemål over de seneste års socialpolitik:

De allermest udsatte er ikke blevet hjulpet godt nok. Og de er alt for ofte blevet kastebolde i systemet. 

Derfor er der brug for en helt ny værdig retning for, hvordan velfærdssamfundet behandler gruppen på omkring 12.000 borgere, som lever på kanten af samfundet med hjemløshed, psykiske lidelser og misbrug.

Sådan lød det fra Socialminister Sophie Hæstorp Andersen, da hun fredag præsenterede den nye værdighedsreform:

- I dag siger vi til jer, vi har ikke hjulpet jer godt nok som samfund. Vi har fået indrettet et velfærdssamfund, hvor der er mange gode tilbud, men de tager ikke godt nok højde for jer, der har mere end ét problem 

- Tiden er derfor kommet til et paradigmeskifte. Vi vil lave en særlig samfundskontrakt med jer, der lever på kanten af samfundet, sagde hun. 

Kira West, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, mener overordnet, at den nye reform er positiv. 

Det spændende bliver ifølge hende, hvordan de konkrete initiativer bliver udmøntet og implementeret, og om pengene rækker langt nok til at kunne give en værdig socialpolitik for borgerne i alle 98 kommuner.

- Samlet set er det ret stort, at vi får en reform med så mange initiativer i, som er rettet mod vores allermest socialt udsatte medmennesker. 

En særlig samfundskontrakt

Med reformen afsættes i alt 264 mio. kr til en række tiltag, der skal give en mere værdig socialpolitik. 

Overordnet skal de mest udsatte mødes med færre rigide krav og sanktioner fra systemet, udsatte skal opleve en mere helhedsorienteret indsats, og de skal kunne leve et værdig liv med stoffer. 

Endelig skal systemet opsøge borgeren for at hjælpe - og ikke omvendt. 

De store poster i reformen gælder oprettelsen af såkaldte Gadens Huse og Mobile udsatte-enheder. Gadens huse bliver oprettet i de større byer, og skal sikre et sted, hvor udsatte kan møde en samlet pakke af hjælp fra bl.a. sygeplejersker, rusmiddelbehandling, varmestue, læge, gældsrådgivere og socialrådgivere. 

Uden for de større byer skal de mobile enheder sikre, at de udsatte kan få hjælp.

Op til præsentationen præsenterede regeringen også drypvist en række tiltag, som tydeligt illustrerer den nye og særlige samfundskontrakt, som regeringen ønsker at underskrive med de mest udsatte. 

Regeringen vil sætte ret før pligt. Konkret betyder det, at de udsatte vil få fjernet flere krav og sanktioner på beskæftigelsesområdet, så meget gæld til det offentlige som muligt skal streges, og så skal de stærkt stofafhængige ikke straffes med bøde for at blive taget med stoffer eller få stofferne konfiskeret af politiet. 

Straf og sanktioner

At regeringen nu sætter ret før pligt for borgerne, ser Kira West som et større og nødvendigt skifte i socialpolitikken. Og med lidt god vilje, kan man godt kalde den del af reformen for et paradigmeskift, mener hun. 

- Man skal se paradigmeskiftet som et skift i tilgang. At vi skal møde de meget udsatte mennesker, som samfund med ret før pligt. Vi kan ikke straffe eller sanktionere os til, at de udsatte borgere ændrer adfærd og får det bedre.

Hun forklarer, at det særligt har været sanktionerne og kravene i beskæftigelsessystemet, som har smittet meget af på, hvordan det offentlige ellers møder borgerne. 

- Det er vigtigt skifte, fordi at vi bryder med paradigmet. Der er mennesker, som har det så svært, at de ikke kan leve op til de krav. Vi ved, at det ikke hjælper at blive straffet. 

Det er dog vigtigt, at det nye skifte ikke glemmer en vigtig balance. At slække på kravene og droppe sanktionerne må aldrig betyde, at de udsatte skal have lov til at forblive i deres udsatte position, mener Kira West.

- I reformen har man fokus på værdighed i det nederste sikkerhedsnet, i stofindtagelsesrummene, herbergerne, værestederne og så videre, og det er vigtigt. Men det er også værdighed at insistere på, at det er akutte, midlertidige tilbud, og at de skal ud af de miljøer igen. Så man skal spille på to heste, når det gælder værdighed. 

Krav kan i virkeligheden også ses som insisterende hjælp. For der skal vedholdende hjælp til, hvis man også skal rykke de mest udsatte ud af deres position, forklarer hun.

Bundet af kommunen

Et særligt tiltag i den nye reform piller ved borgernes tilhørsforhold til deres kommune. De mest udsatte skal i højere grad ses som borgere i Danmark og ikke en given kommune, lyder det fra regeringen.

I for mange tilfælde kan det blive et problem, at de udsatte borgere er bundet til en bestemt handlekommune.

Som hjemløs opholder man sig ikke altid i handlekommunen. Og det kan udløse stridigheder mellem handle- og opholdskommune. Stridigheder, som spænder ben for rettidig støtte til borgeren. 

- Derfor laver vi nu et helt nyt system ‘Borger i Danmark’, hvor rigide systemregler, lange administrative arbejdsgange og kommunegrænser, og hvad vi ellers plejer at bruge som undskyldninger, simpelthen ikke må stå i vejen for, at de allermest udsatte får den hjælp, som de har brug for, sagde ældreminister Mette Kierkgaard (M).

Det vil regeringen løse ved, at lave en ny treårig forsøgsordning, der betyder at kommunale sagsbehandlere i de nye enheder kan igangsætte akutte og midlertidige initiativer uanset, hvor i landet borgerne kommer fra. 

Samtidig skal der oprettes en såkaldt fasttrack ordning i Ankestyrelsen, der kan afgøre uenighed imellem kommunerne inden for 10 dage, fremgår det af udspillet.

- Det er en ny måde at tænke på. Det er noget som vi gør med åbne øjne, fordi vi ser for mange falde mellem stolene, siger socialministeren om den nye forsøgsordning og fasttrackordning.

Håndsrækning til nogle kommuner

Kira West forklarer, at reformens opgør med, at borgere bliver kastebold i systemet og ikke modtager en helhedsorienteret indsats, har været længe efterspurgt. 

Spørgsmålet bliver nu, hvor langt man kan få den kvarte milliard til at række, når den skal fordeles blandt de 98 kommuner.

Her understreger Kira West, at et lille skridt fremad også er godt. 

- Vi skal følge med i, hvordan det kommer til at se ud. 264 mio. kr. er et stort beløb på vores område, men det rækker ikke til en helhedsorienteret indsats til i nærheden af 12.000 mennesker. Så der skal følge tæt op på, hvem og hvor mange vi får hjulpet, hvorhenne, og om det virker. For så har vi noget at bygge videre på. 

- De allermest udsatte grupper har kommunerne sværest ved at nå. Og der kan reformen være en håndsrækning til nogle kommuner. Lokalt skal de nye initiativer tænkes sammen med de initiativer, der allerede er, så det ikke bliver en eller anden indsats, der ligger og stritter for sig selv. Fordi vi i forvejen har et hjælpesystem, som er fragmenteret, siger hun.