Fra næste skoleår kan tusindvis af danske skolebørn se frem til at få adgang til gratis skolemad som led i den nye madordning, der blev en del af finanslovsaftalen for 2025. 

Indtil videre har 77 kommuner og 57 fri- og privatskoler tilmeldt sig ordningen. Det oplyser Børn- og Undervisningsministeriet. 

Men selv om både regeringen og støttepartier fremhæver initiativet som et vigtigt velfærdsløft, er ikke alle lige begejstrede. 

- De fleste danskere kan godt selv smøre børnenes madpakker, lød det for nylig fra Martin Damm (V), formand for KL og borgmester i Kalundborg. 

Udtalelsen afspejler en voksende bekymring i kommunerne: Hvor skal pengene komme fra?

Forkert prioritering

Selv om både regeringen og støttepartier og 77 kommuner synes, at det er en god ide med skolemad, falder forslaget heller ikke i god jord hos Danmarks Lærerforening.  

Formand Gordon Ørskov Madsen mener, at skolemadsordningen kommer på bekostning af folkeskolens vigtigste opgave: at sikre en inkluderende undervisning.

- Det er en forkert prioritering, siger Gordon Ørskov Madsen og tilføjer:

 - Vi står med en folkeskole, hvor flere og flere elever har brug for særlig støtte. Vi har lærere, der står alene med massive udfordringer som sociale problemer, indlæringsvanskeligheder og elever med diagnoser. Hvis vi investerer i noget, bør det være at styrke almen undervisning, så flere børn kan trives i de almindelige klasser, siger han 

Ifølge Gordon Ørskov Madsen er inklusionsopgaven en af folkeskolens største og mest akutte udfordringer. 

Han påpeger, at mange elever, der kunne trives i almindelig undervisning, i stedet placeres i specialklasser, fordi der mangler ressourcer og støttepersonale i de almindelige klasser. 

På trods af kritikken anerkender Gordon Ørskov Madsen, at gratis skolemad kan have langsigtede fordele. 

- I den perfekte verden kan jeg sagtens se fornuften i at tænke på skolemad som en investering i børns sundhed og trivsel, siger han, men understreger samtidig, at det kun giver mening, hvis grundlaget for den almindelige undervisning er på plads. 

- Hvis vi først sikrer, at alle elever kan trives i almindelige klasser med den nødvendige støtte, så kan vi tale om skolemad, tilføjer han.

Afskaf madpakken

Folketingsmedlem og tidligere minister Trine Bramsen (S) er en af dem, der har haft en stemme i debatten om gratis skolemad, og hun er varm støtte af regeringens planlagte skolemadsordning.

I sin bog Sådan Gør Vi Det Lidt Bedre argumenterer hun for, at skolemad ikke blot handler om mæthed, men om sundhed, læring og lighed, og hun siger det ligeud:

Afskaf madpakken. 

- Når vi investerer i skolemad, investerer vi i børns trivsel, sundhed og læringsparathed. Det er en samfundsinvestering, som betaler sig tilbage på sigt,  siger Trine Bramsen. 

Hun peger i bogen på, hvordan skolemad kan mindske ulighed blandt børn, sikre bedre koncentration i undervisningen – og være med til at skabe sunde vaner for livet. 

Men hvordan skal den store økonomiske byrde løftes? Trine Bramsen erkender, at det er en udfordring, men kritiserer samtidig den “snævre økonomitænkning” i debatten, som blandt andre KL-formand Martin Damm (V) har rejst om prioritering af skolemaden.

-  Det er ikke bare madpakker betalt af staten, siger hun og fortsætter.  

- Martin Damm har ret i, at forældre godt selv kan smøre madpakker, men hvis man ikke lytter til børnefamilierne, så løfter man ikke sit ansvar som politiker, siger hun.

 Udfordring

Helt konkret er 104 mio. kr. afsat til skolemad i 2025. Samtidig skal der spares cirka 40 mio. kr. årligt på Center for Undervisningsmidler. Og det er en fejl, mener Gordon Ørskov Madsen. 

- Det er et helt skævt sted at spare, når skolerne skriger på flere ressourcer, siger han. 

Det erkender Trine Bramsen, men hun mener samtidig ikke, at vi kan blive ved med at skubbe problemet foran os. 

- Man kan altid sige, at der er noget, der er vigtigere, men lige nu står vi i en situation, hvor flere og flere fravælger at få børn, siger hun.

Det er dog ikke et argument, der får Gordon Ørskov Madsen til at skifte mening. Gordon Ørskov Madsen advarer mod at lade en langsigtet investering overskygge de akutte udfordringer, skolerne står med lige nu. 

- Hvis vi ikke sikrer tilstrækkelig lærere og specialpædagogiske kompetencer til at håndtere inklusionen, vil vi blot skubbe problemerne, siger han.  

- Jeg kan simpelthen ikke bakke skolemaden op, når vi står og mangler både ressourcer, lærere og specialpædagogiske kompetencer. 

Gratis skolemad findes ikke

Borgmester i Lejre Kommune Tina Mandrup (V) giver formanden ret. 

Når noget lyder for godt til at være sandt, er det det som regel også. 

Det gælder også, når Folketinget stiller landets forældre i udsigt, at deres børn kan få gratis skolemad, mener borgmesteren. 

- Gratis skolemad findes ikke, lyder hendes opråb på Facebook. 

- Det sidste vi har brug for i denne vanskelige proces, er at servere et nyt projekt, som lærere og pædagoger skal bruge tid, hænder og opmærksomhed på, skriver hun. 

Hvordan skolemadsordningen helt konkret skal faciliteres er endnu ikke fastlagt. 

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser i en mail til Kommunen.dk, at de kommuner, der kommer til at deltage i forsøget, selv får ansvaret for at tilrettelægge skolemadsordningen på de deltagende skoler. 

De nærmere rammer for forsøget aftales med partierne bag finansloven. 

Desuden oplyser ministeriet, at skolemadsordningen skal tilrettelægges under hensyntagen til de officielle kostråd. Det vil sige, at skolemadsordningen skal bestå af sund mad og så lidt kød som muligt. 

De udvalgte skoler vil få besked inden næste skoleår. Det betyder, at skolerne skal have etableret deres madordning inden udgangen af 2025, og at de første måltider vil blive serveret i løbet af efteråret.