Børne- og ungdomspsykiatrien indfører nu, hvad fagfolk længe har efterlyst: Børn og unge med psykiske vanskeligheder skal ikke længere vente i måneder - nogle gange år - på at få behandling.

Fremover kan behandlingen påbegyndes samtidig med udredningen. Det er en grundlæggende ny måde at arbejde på og ifølge flere nøglepersoner et nødvendigt skridt for at sikre reel hjælp til børn og familier i krise. 

Man stopper først og fremmest blødningen

- Det føles faktisk som et gennembrud for os, siger Nina Tejs Jørring, familieterapeut og overlæge i Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri. 

Hun er også forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, som står bag forslaget om, at børn og unge i psykiatrien skal kunne modtage behandling, mens barnet eller den unge udredes.

I selskabet har man længe ønsket, at denne model blev prioriteret politisk, da det ifølge forpersonen er oplagt at gribe ind - også før en konkret diagnose er stillet.

- Hvis man sammenligner psykisk sygdom med fysisk sygdom, kan man tage et åbent benbrud som eksempel. Hvis man kommer ind og bløder voldsomt, starter man ikke med at finde ud af, hvilken knogle der er brækket. Man stopper blødningen først.

Og det er netop den tilgang, hun og andre fagfolk nu skal arbejde ud fra. Mange børn og unge møder ifølge Nina Tejs Jørring op i psykiatrien i dyb krise, og ventetiden på både henvisning og udredning har ofte været lang.

Skal hjælpe akutte problemer

Derfor handler det først og fremmest om at støtte familien i de problemer, der fylder her og nu - det kan være konflikter, skolevægring, udmattelse og uvished, pointerer Nina Tejs Jørring.

Den nye tilgang er ikke bare en justering af tidsplanen for et behandlingsforløb. Den er et opgør med tankegangen om, at man skal kende den eksakte diagnose, før man kan tilbyde hjælp, understreger hun. 

- Ofte får vi et mere klart billede af diagnosen, når vi har lavet en intervention, forklarer hun.

- Vi bliver bedre til at stille en præcis diagnose, fordi vi samtidig ser, hvordan familien reagerer på behandlingen.

Frygten for øget fejlbehandling og fejldiagnosticering bør man ikke lade sig styre af, mener hun.

- Ved at starte behandlingen tidligt bliver vi både klogere på effekten og får bedre diagnostik. En diagnose er kun et øjebliksbillede. Det vigtigste er at barnet får hjælp, og at det sker i et samarbejde med familien, skolen og kommunen.

Fleksibilitet frem for stringente faser

Et andet centralt element i den nye psykiatriplan er, at retten til udredning og retten til behandling nu lægges sammen. I stedet for to separate faser - udredning inden for 30 dage og derefter behandling - skal forløbene fremover køre som et fælles forløb. Samtidig forlænges garantien til 60 dage.

I Danske Regioner kalder man tiltaget en forbedring, der bedre afspejler virkeligheden.

- Den nye samlede rettighed på 60 dage passer også bedre til den måde, som man rent fagligt arbejder i psykiatrien, siger Jacob Klærke, formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner. 

- Det giver lægerne fleksibilitet til at tilrettelægge et forløb, som giver mening for den enkelte patient frem for, at man har en lidt arbitrær opdeling i to adskilte faser. 

Han understreger dog, at modellen ikke må blive en nødløsning:

- Psykisk sygdom er ofte kompleks - særligt hos børn. Og ofte vil det give mening at udrede og behandle sideløbende. Det kommer rettighederne bedre til at afspejle nu.

Men patientrettigheder alene løser ikke udfordringerne, pointerer han:

- En ændring af patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien er ikke en selvstændig garanti for gode patientforløb. De skal ses i sammenhæng med en lang række andre indsatser.

Hele familien er på ventelisterne 

Når et barn eller en ung henvises til sygehuspsykiatrien med tegn på en psykisk lidelse, går der ofte lang tid, før der bliver stillet en diagnose og iværksat behandling. 

- Børn og unge, der slås med psykisk sygdom, skal hurtigst muligt have den hjælp, de har brug for. Og i dag er der for mange, der venter for længe, fordi sygdomsudredningen og behandlingen ikke er tænkt godt nok sammen. Det kan resultere i, at sygdommen forværres, og det er samtidig hårdt og opslidende for familierne, der venter på en afklaring og gerne vil i gang med behandlingen, sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i januar i forbindelse med præsentationen af forslaget.

Men der kan også gå en god rum tid forud for at barnet eller den unge overhovedet kan komme ind i udredningsforløbet.

I Region Nordjylland, som er den region, der pt har de længste ventetider for børn og unge i psykiatrien, kæmper man ikke blot med landets længste ventetider, men også troværdigheden bag dem. 

DR kunne tidligere på ugen fortælle, at registreringen af ventetider i Region Nordjylland ikke stemmer overens med virkeligheden. I virkeligheden er ventetiden omkring 173 dage - det vil sige et halvt år - men på grund af forsigtighed har man tilbudt børn og unge aftaler flere år ude i fremtiden, skriver DR.

De lange ventetider har resulteret i, at patienter fra Nordjylland har måttet gøre brug af behandlingsgarantien og rejst tværs over Kattegat for at komme ind på de kortere ventetider i Region Sjælland og Hovedstaden. 

- Det er chokerende, og vi arbejder på at få styr på tallene, Vibeke Gamst (K), formand for psykiatriudvalget i regionen. 

Blandt andet på grund af de lange ventelister har Region Nordjylland iværksat et nyt tilbud til familier på venteliste: tre samtaler med fokus på støtte og aflastning - en nødvendighed, når ventetiden er lang, mener formanden. 

- Det er ikke egentlig behandling af barnet, men en måde at mindske belastningen for hele familien, forklarer Vibeke Gamst. 

- Når det bryder sammen for barnet, bryder det ofte sammen for hele familien.

Hun understreger, at en tidlig indsats kan forebygge, at problemerne eskalerer.

- Vi betragter det faktisk som hele familien, der står på ventelisten.

Vibeke Gamst mener, at regionens nuværende fejlagtige situation blot understreger behovet for bedre støtte til familier og unge - også under selve udredningen. Derfor ser hun også særligt positivt på den nye model, som kan give børn og unge behandling under udredning. 

Behov for opfølgning 

Selvom fagfolk som Nina Tejs Jørring er overbeviste om, at den nye model - hurtig opstart af behandling samtidig med udredning - vil aflaste familier og forbedre forløbene, findes der endnu ingen dokumentation for, at sideløbende behandling har en målbar positiv effekt.

Derfor er et centralt ønske fra Nina Tejs Jørring nu også at få dokumenteret, hvad der virker. 

- Vi har ikke gjort det her før, og derfor har vi ikke haft mulighed for at måle effekten, siger overlægen.

- Jeg drømmer om, at vi følger alle, der har været i vores system - også ind i voksenlivet - for at finde ud af, hvad der virker. Ligesom man gør med kræftpatienter.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan regionerne med de nye midler tilbyde tre ekstra samtaler pr. patient i alderen 6-18 år - men regionerne vurderer, at det i praksis snarere rækker til halvanden.

- Det viser, hvor svært det er at beregne, siger Nina Tejs Jørring. 

- Men vi håber også, at der på sigt bliver henvist færre, fordi det nye let tilgængelige kommunale behandlingstilbud, der er ved at blive sat op i alle 98 kommuner og skal være i drift inden udgangen af 2025, skal behandle børn og unge med mindre psykisk lidelse i opløbet, inden det udvikler sig til egentlig psykiatrisk sygdom.