Hvert fjerde år er der kamp om kæderne i kommunerne, for borgmesterkæden er symbolet på magt.

Men hvilke historier gemmer sig bag de gyldne kæder?

Kommunen.dk og DK Nyt har indsamlet oplysninger på alle landets borgmesterkæder, som bl.a. viser, at 85 kommuner har en kæde, som de bruger ved festlige lejligheder, kongelige besøg og andre arrangementer. 

Traditionen med borgmesterkæderne var udbredt flere steder i Europa, inden den kom til Danmark i 1934 med den første kæde, som bæres af Gentoftes borgmester den dag i dag.

– Pointen med borgmesterkæder er at understrege byens selvstændige betydning. Hvis man er borgmester i en stor by, så har man politisk magt, men man har også en lang historisk tradition, forklarer seniorforsker på Nationalmuseet Mikkel Thelle. 

Magtens byrde

De fleste kæder er lavet af sterling sølv og belagt med guld, men der findes også kæder med elementer af glas, grønlandsk guld, sort moseeg og legoklodser.

En kæde har dronning Margrethe været med til at designe, en anden har fundet inspiration i Londons borgmesterkæde og en tredje er rejst hele vejen fra Thailand til Vestjylland.

Men en ting har kæderne til fælles, de er et symbol på magt - på godt og ondt.

- Det at have magten er ikke bare noget, der giver status og frihed, det er også noget, der tynger. Det symbol giver måske et mere balanceret billede af magten. At det ikke bare er et gode, men også en byrde man påtager sig, fortæller sprogforsker Sune Sønderberg Mortensen fra Roskilde Universitet.

Gå på opdagelse i kortet over landets borgmesterkæder, og følg med de kommende dage, når Kommunen.dk dykker ned i kædernes betydning, borgmestrenes forhold til dem og ikke mindst de kæder, som blev kriminelles bytte.

Borgmesterkæder